Nyheder og artikler

Article

Dansk fodbold data

Det er en spændende sæson, der er taget fat på i dansk fodbolds superliga og 1.division. Forhåbentligt på banen, men også med ny data om og indsigt i, hvad der foregår på tilskuertribunerne.

Divisionsforeningen har samlet de 24 klubber i 3F Superligaen og 1.Division om at dele data med det fælles formål at udvikle endnu bedre oplevelser for tilskuerne. Det giver afsæt for også få flere tilskuere.

Fundamentet er, at leverandører af billetsystemer til klubberne skal certificeres. Det bliver de ved at kunne levere data på en række parametre til det fælles system, i første fase 16 data-punkter, som divisionsforeningen har defineret. Det fortæller Esben Halding, der er chef for forretningsudvikling i Divisionsforeningen. Fem leverandører er certificeret. Venue Manager er en af dem.

De data, der kommer ind, er for eksempel om en tilskuer er til kamp for første gang, eller kommer regelmæssigt eller er en trofast tilskuer, og måske har købt sæsonkort. Det kan også være alder og andre segmenteringsdata, alt efter, hvor meget man ved om tilskuerne. De oprindelige 16 datapunkter er allerede udvidet til 30, fordi det har været muligt at samle flere data ind. Esben Halding forventer, at brugen af data løbende udvikler sig, fordi det er et nyt område for fodboldklubberne, så man lærer hele tiden.

Platformen er bygget, og med certificeringen af billetleverandørerne, så ruller data ind. Nu skal de omsættes til viden og indsigt, og derfra kan man udvikle klubbernes forretning.

  • Vi skal ikke sidde i isolerede siloer, men lære af hinanden, siger Esben Halding.

Første udfordring har været at få alle klubberne og deres forskellige systemer med. Det er på plads, og det er ret unikt, også på europæisk plan. Næste trin er, at data kommer stabilt og kan valideres. Det er i gang nu, efterhånden som corona-restriktionerne lempes. De har gjort det vanskeligt, fordi data har været påvirket voldsomt af restriktionerne.

Platformen gør ikke jobbet alene. Oven på platformen er bygget analyse og præsentationsværktøjer, og i efteråret går Divisionsforeningen videre med at arrangere kurser og kompetenceudvikling for klubberne. Det er dem, der skal omsætte data til at forbedre oplevelserne for tilskuerne, så det er helt afgørende, at klubberne er klar til og kan håndtere at gøre data og indsigt til handlinger og udvikling. Fordi platformen er fælles, vil klubberne også kunne lære af hinanden.

  • Best practice i en klub kan overføres til en anden klub, siger Esben Halding.

Tilskuerne, fodboldfans, vil opleve effekten af data-samarbejdet ved, at klubberne for eksempel kommunikerer mere relevant til dem, og at de tilbud, de får, passer bedre til deres behov og ønsker. Kan oplevelserne for tilskuerne forbedres, tror Divisionsforeningen på, at det kan omsættes til højere tilskuertal. Det påvirkes selvfølgelig af andre ting, som spillet på banen og konkurrence fra andre typer oplevelser, end fodbold, konstaterer Esben Halding, som oplever at andre klubber i Europa er interesserede i, hvad det danske data-samarbejde fører til.

Seneste nyheder
Tyskland er et stort marked og Venue Manager har fået flere og flere kunder de seneste år. Der er nu 12 kunder og dermed...
Seneste nyheder
Den internationale arrangører af dart-turneringer, PDC, har valgt Venue Managers app. Den skal bruges til arrangementer ...
Seneste nyheder
Det er en spændende sæson, der er taget fat på i dansk fodbolds superliga og 1.division. Forhåbentligt på banen, men ogs...
Seneste nyheder
Sheffield Sharks fra den bedste britiske serie i basket, British Basket League, BBL, har indgået en aftale om at bruge V...

Vil du vide mere?

Kontakt vores business director, Peter Richardt, til en uforpligtende snak om jeres behov, og hvordan Venue Manager kan bidrage til optimering af jeres forretning.

Book et møde

pr ny