Nyheder og artikler

News

Ny tysk galop kunde

Der bliver sat fart på digitaliseringen af Köln Galopp (Kölner Renn-Verein 1897 eV), som er en traditionel galopbane, der ligger i Weidenpescher Park. Köln Galopp har indgået en aftale med Venue Manager om både selve Venue Manager systemet, Venue Acces og Venue App.

-Med Venue Manager vil vi nu endelig føre Köln-Weidenpesch væddeløbsbanen ind i den digitale tidsalder ved at udbygge de digitale kontaktpunkter med vores kunder. Dermed sikrer vi en sammenhængende kunderejse fra at købe billetter til at deltage i arrangementet. Målet bør være at gøre løbsdagsbesøget så komfortabelt som muligt for den besøgende, siger Arne Albrecht, der er chef for CRM og billettering i Köln Galopp.

Allerede nu har de 100.000 årlige besøgende mulighed for at købe sæsonkort via Venue Managers system, og hvis corona-restriktioner forhindrer publikum i at komme på banen, kan de følge med i galopløbene via livestream i appen.

Arne Albrecht siger, at når man er ankommet til hestevæddeløbsbanen, er den nye Köln Galopp-app den ideelle partner til galopdagen. Ud over at købe billetter, som kan gemmes i appens wallet, får brugerne alle relevante oplysninger om løbene, såsom betting odds, startfelter og løbsformer. De kan også se løbsprogrammet og udbuddet af mad, som bliver indarbejdet i næste fase. Arne Albrecht hæfter sig ved, at Köln Galopps partnere og sponsorer kan kommunikere med de besøgende på en løbsdag, via appen.

-Vi er glade for at have fundet en partner i Venue Manager, der takket være innovativ software fokuserer på maksimal kundetilfredshed før, under og efter arrangementet. Det passer ideelt til vores ideer om et perfekt løbsdagsbesøg på hestevæddeløbsbanen i Köln-Weidenpesch, siger Arne Albrecht.

For Venue Manager er det ikke kun en ny kunde i Tyskland, men også et nyt forretningsområde, som er spændende for virksomheden.

-Der findes mange galopbaner i Tyskland, og rundt om i Europa. Med vores digitale værktøjer kan vi hjælpe galopbanerne både med billetter og adgangskontrol, og med at nå deres publikum på flere måder. Köln Galopp vil for eksempel gerne have flere familier til fysisk at besøge selve arrangementet, mens man samtidigt vil give betting-fans adgang til væddeløbene, også selvom de ikke kan komme på selve banen. De to meget forskellige målgrupper kan man med Venue Managers system henvende sig til på en meget personaliseret måde. Familierne hører for eksempel om ponyridning, mens betting-fans får information om streamingtider og hestenes historik, siger Business Director Walter Ariesen fra Venue Manager.

Seneste nyheder
Fodboldklubben FSV Frankfurt har haft succes med at bruge Venue App det seneste år. Appen er vigtig for kontakten med fa...
Seneste nyheder
Håndteringen af sundheds-forebyggelse kræver et gennemtænkt flow, der starter når kunden køber billet og varer til opføl...
Seneste nyheder
Venue Manager har indgået en aftale om et strategisk samarbejde med det internationale firma Mapp, der har hovedsæde i C...
Seneste nyheder
Der bliver sat fart på digitaliseringen af Köln Galopp (Kölner Renn-Verein 1897 eV), som er en traditionel galopbane, de...

Vil du vide mere?

Kontakt vores business director, Peter Richardt, til en uforpligtende snak om jeres behov, og hvordan Venue Manager kan bidrage til optimering af jeres forretning.

Book et møde

pr ny