News / Nyheder / Nachtrichten

News

FDIH E-Handelspris

I sidste uge blev årets e-handelspriser uddelt til et storslået show med klapsalver, jubelscener og sejrsdans. 

Som sande underdogs slog Venue Manager til og snuppede prisen for bedste e-handelscase for næsen af stærke kandidater som Molslinjen, Danbolig, Imerco og Hørkram.


Det kom bag på mange af de 800 tilstedeværende i Øksnehallen, da Venue Manager stolte og ydmyge kunne gå på scenen og modtage E-handelsprisen i kategorien bedste e-handelscase for deres samarbejde med AGF.

Prisen i denne kategori gives til en leverandør, som har gjort en forskel for en dansk e-handelskunde og hjulpet denne med at optimere sit salg. Netop dette mente juryen, at Venue Manager har gjort i deres samarbejde med AGF.

Venue Manager og AGF har skabt en succesfuld platform, hvor køb af oplevelser, serviceydelser og fysiske produkter spiller sammen som et ægte vinderhold. Taktikken har sikret ny viden om fanbasen, givet 12% flere tilskuere og øget salget af merchandise markant. Samtidig har det frigjort spillere på administrationsbænken, som nu nemmere kan holde styr på sponsorer og fanbase. Samspillet mellem Venue Manager og AGF er en vinder værdig, og derfor kan de tilføje en E-handelspris til pokalskabet.

Jury, FDIH E-Handelsprisen 2018

Om casen

AGF's shopløsning samler hele den stolte klubs forretning omkring klubben og klubbens stadion i én, digital handelsløsning - den første af sin slags i Danmark. Her udvides den klassiske e-handelsløsning til at omfatte et fysisk "venue" og dertilhørende aktiviteter og handel i forbindelse med kampe.

Her tilbydes både billetter, sæsonkort, merchandise, forplejning, abonnementer og unikke sponsormuligheder i ét købsflow, hvor der fra klubbens side er rig mulighed for mer- og krydssalg, mens kunden får en enestående digital købsoplevelse.

Men det stopper ikke her: Kundens tilkøb af f.eks. øl/vand bliver i digital form tilknyttet dennes billet eller sæsonkort, som blot skal skannes i ét af de integrerede kasseapparater på stadion. Samtidig bliver billetter og sæsonkort opbevaret i Venue Managers app, så kunden blot skal medbringe telefonen for at kunne komme igennem adgangskontrollen samt afhente på forhånd tilkøbte produkter. Disse tilkøbte produkter kan i øvrigt afhentes med et enkelt "swipe" på telefonen. Kø, kontanter og kreditkort bliver således elimineret.

”Det er superfedt at arbejde sammen med AGF. De er nytænkende og tør nogle ting, og vi har været rigtig glade for at kunne hjælpe dem med at leve nogle af de ting ud i livet, som vi håber, at alle andre danske klubber også snart finder ud af, at man kan.”

- Peter Richardt, Business Director, Venue Manager

Lignende løsninger fra Venue Manager er allerede at finde i mange sportsklubber i Danmark og Tyskland - bl.a. hos de danske mestre fra Skjern Håndbold, pokalmestrene fra TTH Holstebro og oprykkerne Vendsyssel FF. Desuden benyttes en lignende løsning hos Danmarks smukkeste festival, Smukfest.

Seneste nyheder
Mens man i Danmark er vant til at kunne betale med sin mobiltelefon, er kontanter fortsat meget udbredt i mange europæis...
Seneste nyheder
Venue Manager har en bredt vifte af kunder med dét til fælles, at de er arrangører af oplevelser og underholdning. Det e...
Seneste nyheder
Som så mange andre blev årets Løkken Koncert ramt af corona-nedlukninger og måtte aflyse koncerten med flere bands på st...
Seneste nyheder
Den 30. april åbnede Universe Science Park på Als for en ny sæson med læring og forlystelser. Det var samtidig premieren...

Vil du vide mere?

Kontakt vores business director, Peter Richardt, til en uforpligtende snak om jeres behov, og hvordan Venue Manager kan bidrage til optimering af jeres forretning.

Book et møde

pr ny