News / Nyheder / Nachtrichten

News

Rock Under Broen

Når Danmarks største endagsfestival, Rock Under Broen, til sommer slipper de mange tusinde gæster løs under den ny Lillebæltsbro, er Venue Manager med.

Vi har nemlig indledt et samarbejde med Rock Under Broen, hvor vores første opgave til 2020-udgaven af festivalen bliver at lave og implementere en ”tilkøbs-shop”.

Shoppen kommer til at fungere som et supplement til festivalens eksisterende billetløsning og vil give gæsterne mulighed for at købe mad og drikkevarer på forhånd, således de på selve dagen for festivalen kan koncentrere sig om at høre musik fremfor at stå i kø ved boderne.

De allerede købte drikke- eller madvarer kan afhentes i udleveringsboder, hvor stregkoden på varen blot skannes og udleveres – alt sammen på få sekunder, da betalingen jo allerede er klaret.

Desuden vil tilkøbshoppen kunne anvendes til opgradering af eksisterende adgangsbilletter, hvis gæsten f.eks. vil have adgang til specielle områder på festivalen.

Rock Under Broen har mange kreative idéer og initiativer i forhold til at digitalisere festivalen og derved skabe endnu bedre vilkår og oplevelser for gæsterne. Derfor forventer vi bestemt, at de kommende år byder på mange muligheder for at udvide samarbejdet og kreere de bedst mulige digitale rammer for både festivalen og dens mange gæster”, siger Peter Richardt – Business Director hos Venue Manager.

Rock under broen er en musikfestival i Middelfart, der er blevet afholdt hver sommer siden 1989. I år afholdes festivalen d. 13. juni 2020, hvor du blandt de optrædende finder Dizzy Mizz Lizzy, Queen Machine, Rasmus Seebach og Nik & Jay.

Seneste nyheder
Det tyske Eventagentur Fünfdrei, som blandt andet står bag den succesfulde Green Juice Festival i Bonn, har valgt Venue ...
Seneste nyheder
UNLIMITED hedder det nyskabende koncept, som ikke tidligere er set i dansk sport – og Venue Manager leverer løsningen ba...
Seneste artikler
Kultur og idrætslivet har alvorligt brug for en fremtidig model for arrangementer. Teknologisk er det muligt.
Seneste artikler
Da ishockeyspillerne i Metal Ligaen fredag gik på isen og spillede sæsonens fire åbningskampe, var det samtidig premiere...

Vil du vide mere?

Kontakt vores business director, Peter Richardt, til en uforpligtende snak om jeres behov, og hvordan Venue Manager kan bidrage til optimering af jeres forretning.
Book et møde
pr ny