Nyheder og artikler

News

Tysk eventagentur

Det tyske Eventagentur Fünfdrei, som blandt andet står bag den succesfulde Green Juice Festival i Bonn, har valgt Venue Manager som digital samarbejdspartner.

Dermed får tyske festivaldeltagere også glæde af Venue-appen, og med den i hånden kan de nemt og hurtigt købe billetter, forplejning og navigere rundt på festivalpladser.

Det tyske evenagentur Fünfdrei har valgt Venue Manager som digital samarbejdspartner og leverandør, når det gælder it-løsninger til deres events. Fünfdrei er især kendt for sin ekspertise og nyskabende tilgang, når det gælder planlægning og afholdelse af tyske events. Det gælder ikke mindst festivaler, hvor store setups skal forenes med professionel eksekvering.

Fünfdrei står blandt andet bag Green Juice-festivalen i Bonn, hvor de har stor succes med at anvende Venue-appen. Hermed kan festivalgæsterne nemt og hurtigt købe billetter, mad og drikkevarer og opnå fordelagtige priser via brug af vouchers på appen:

- Venue Managers digitale løsninger har bidraget ganske positivt til eksempelvis Green Juice-festivalen og gjort eventen sjovere for både arrangører og gæster. Det er vigtigt for os, at løsningerne er robuste og giver en god brugeroplevelse, hvilket allerede er vores erfaring med eksempelvis Venue-appen. Vi er derfor glade for både samarbejdet og sparringen med Venue Manager, siger Simon Reininger, der er CEO hos Fünfdrei.

Succes – også i en coronatid

Selv i en tid med Corona har Fünfdrei formået at skabe succes og afholde adskillige arrangementer. Eventagenturet står nemlig bag BonnLive Kulturgarten, der sommeren igennem har gennemført adskillige koncerter med et innovativt setup, som både besøgende, artister og leverandører har taget særdeles godt imod.

BonnLive Kulturgarten har i særlig grad krævet fleksible, digitale løsninger, som understøttede det innovative og coronavenlige setup:

- Vi er meget glade for samarbejdet med Fünfdrei og muligheden for at bidrage med softwareløsninger, der kan understøtte og udvikle deres events og nytænkende setups, siger CEO hos Venue Manager Jakob N. Mortensen og fortsætter:

- Vi har hele tiden fokus på at udvikle vores løsninger, så de bedst muligt imødekommer behovene i branchen, og derfor er det også glædeligt for os, at Fünfdrei i den henseende ser os som et godt match, tilføjer han afslutningsvis.  

Seneste nyheder
Det tyske Eventagentur Fünfdrei, som blandt andet står bag den succesfulde Green Juice Festival i Bonn, har valgt Venue ...
Seneste nyheder
UNLIMITED hedder det nyskabende koncept, som ikke tidligere er set i dansk sport – og Venue Manager leverer løsningen ba...
Seneste artikler
Kultur og idrætslivet har alvorligt brug for en fremtidig model for arrangementer. Teknologisk er det muligt.
Seneste artikler
Da ishockeyspillerne i Metal Ligaen fredag gik på isen og spillede sæsonens fire åbningskampe, var det samtidig premiere...

Vil du vide mere?

Kontakt vores business director, Peter Richardt, til en uforpligtende snak om jeres behov, og hvordan Venue Manager kan bidrage til optimering af jeres forretning.
Book et møde
pr ny